Siden 2014 har vi i Skovbo Skovbørnehave valgt at have fokus på følgende punkter:

Danmarks bedste læringsmiljøer med udgangspunkt i kommunens læringsgrundlag er for 2014 fokuspunkt bestemt af forvaltningen. De resterende punkter er punkter som vi i Skovbo vægter højt i vores daglige praksis.

Danmarks bedste læringsmiljøer

Sundhed, krop og bevægelse

Naturens ressourcer /Forage

Kommende skovbørnehus(0-6 år)

Danmarks bedste læringsmiljøer

Læring handler ikke kun om tilegnelse af faglige kompetencer men også om udvikling af sociale, personlige og kreative færdigheder. Læring foregår således ikke kun i skolen men indgår i alle dele af børn og unges liv og fortsætter gennem hele voksenlivet - altså livslang læring. Læring sker igennem at se, afprøve og være deltagende i aktiviteter og indgå i relationer som er meningsfulde for det enkelte barn. For at der kan foregå læring kræver det at barnet trives og er tryg.  Derudover kræver det at barnet finder det ønskede tillærte interessant, at det gentages jævnligt således at det kan bearbejdes og kategoriseres af barnet og at der er en fokuseret opmærksomhed fra barnet. Desuden er det en forudsætning for læring at barnet føler sig set og hørt af nærværende voksne og andre børn i et relationsbåret fællesskab. Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved glæde og lyst, respektfuld humor og at de voksne sætter rammerne og er læringskatalysatorer og rollemodeller.

I Skovbo arbejder vi præcis med dette læringssyn. Vi skaber ikke læringsrum udelukkende med sigte på at barnet kan klare sig i skolen, men ud fra at barnet skal kunne mestre sit liv generelt – nu og i fremtiden. 

De daglige rutiner og aktiviteter sigter mod denne læring. Vi sigter mod at arbejde med det hele barn. Vi tager afsæt i at børn er forskellige og forsøger derfor at tilgodese alle børn i en læringsproces og dermed udvikle børn med en forståelse for sig selv og sine egne færdigheder og begrænsninger, samt modet til at være sig selv samtidig med at kunne rumme andres forskelligheder.

Vi mener vi ved en dagligdag i naturen har de bedst mulige rammer for at skabe læring for det enkelte barn. Naturen giver plads til den enkelte, roen til fordybelsen, og masser af mulighed for nysgerrighed og undren. Naturen giver derudover rig mulighed for sansestimulation og opøvelse af motoriske færdigheder, blot for at nævne lidt.

Howard Gardner beskriver at vi alle besidder mange forskellige intelligenser:

"Vi er født med evner, disse er mangesidige, og alle har vi evner for et eller andet. Intelligenserne er uafhængige af hinanden. Vi har ikke vores styrker inden for samme intelligens. Styrkesiderne er meget afhængige af stimuli, interesser og kultur. Hvis vi får lov at udvikle vores styrker får vi selvtillid, gå-på-mod og øget nysgerrighed, som kan åbne nye sider af livet og kulturen for os."

For at tilgodese at børn lærer forskelligt og at det kræver ro og fordybelse at lære, så arbejder vi i Skovbo meget med differentieret fællesskaber. Nogen gange deler vi børnene i to grupper, andre gange tager en voksen en lille gruppe ud på sin egen tur, det kan være ud fra alder, køn eller andre kriterier. Selv når vi er hele gruppen af sted på tur arbejder vi med differentieret fællesskaber. For områderne vi går til giver mulighed for at børnene spreder sig og fordyber sig i hvad den enkelte eller en mindre gruppe finder interessant, og støttes op af den voksne med sin viden om barnet og gruppen.

Vi mener at læringsbegrebet skal ses som mesterlære i livet som bygger på egne erfaringer og kompetencer og netop derfor er det meget vigtigt at kende sig selv og sine styrker og svagheder samt andres styrker og svagheder. Ved at lære dette kan man i et respektfuldt miljø bruge hinandens styrker og svagheder. Vi betragter mangfoldigheden som positiv og sigter mod rummelighed hos børnene. For at kunne dette skal vi som voksne være opmærksomme på hvor det enkelte barn er og hvad der skal til for at hjælpe det videre. Dette gør vi i vores daglige praksis:       

gennem samtaler mellem de voksne om de enkelte børn

ved at bruge de voksnes forskellighed

at børnene møder nærværende voksne som ser barnet som ligeværdige men ikke ligestillede

Ved at de voksne opmuntrer og guider barnet i dagligdagen. 

I hele vores daglige praksis sigter vi mod at børnene skal lære. Dette kan være om planter, miljø, metrologi, jægerens opgave i skoven, dyrenes cyklus, årstiderne såvel som praksisfærdigheder som at cykle, løbe, gå, hoppe, hinke og sociale færdigheder som at være en god kammerat, mestre temperament og rumme forskelligheder.

Ved at præsentere børnene for verden og hinanden i et trygt men udfodrdrende miljø mener vi, at vi skaber hele børn som besidder kompetencer til at begribe verden og sig selv i forhold til omverdenen. Når børnene lærer om sig selv og sine egne kompetencer bliver verden omkring nemmere at begribe. Det være sig enten fagligt, personligt eller socialt. Vi er af den opfattelse at læring hverken starter eller slutter med skolen. Derfor er det vores pligt som institution at præsentere mangfoldigheden for Skovbos børn.

Skovbos overordnede læringsmål i praksis

At vores pædagogiske hverdag tilpasses, således at børn i Skovbo er parate til at tilegne sig den viden og de færdigheder og kompetencer som de får brug for gennem livet.

At vi opfatter Skovbos børn som hele mennesker med egne værdier og kompetencer.

At hvert barn oplever sig som unikt

At hvert barn udfordres ud fra hvor det er.

At videreformidle denne viden om det hele menneske til hvert enkelt barn i Skovbo på deres niveau – skabe en selvforståelse og forståelse for andre i forhold til en selv.

At børnene har stor medbestemmelse over deres hverdag

Sikre at hvert barn har mulighed for at byde ind i fællesskabet med sine styrker

At videregive informationer om de enkelte børns kompetencer til skolestart qua overleveringssamtalerne

At evaluere børnenes første skoleår med skolen med henblik på evaluering af vores egen pædagogiske virksomhed for at kunne støtte en sammenhæng i børnenes videre liv.

At have et samarbejde med de fritidstilbud der forefindes i lokalområdet

At indtænke lokalmiljøet og verden omkring os i vores pædagogiske arbejde

At have et samarbejde med forældrene som sikrer en fælles forståelse af de enkelte barns videre parathed.

At samarbejde med andre instanser (virksomheder, skoven etc.) for derigennem at kunne benytte os af mesterlærebegrebet.

Sundhed, krop og bevægelse

Skovbo har altid haft megen fokus på børnenes sundhed. Det er efter vores opfattelse vigtigt at børnene lærer om sig selv og om hvordan kost, motion og bevægelse påvirker dem selv og hinanden. Man bliver glad af at røre sig og være ude i naturen ligesom man bliver glad af at spise ordentligt og være en god kammerat. Vi har i vores daglige praksis stort fokus på krop og bevægelse, sund kost, forebyggelse af sygdom, udfordringer på det mentale plan samt fokus på børnenes selvværd og selvtillid. Vi sigter mod at lære Skovbos born at træffe sunde valg og dermed leve et bedre liv med mindre sygdom og højere livskvalitet.

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden med. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I skovbørnehaven er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig.

Krop og bevægelse er ikke kun et fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner vej for at udforske, afprøve, nyde og forstå. Ved at bruge forskellige  redskaber og materialer – ofte i naturen – får børnene anledning til at bruge og stimulere deres sanseverden.

Kropslighed er en del af det at være tilstede i verden sammen med andre mennesker

Mål

at tage udgangspunkt i børnenes, forældrenes og personalets holdning til sundhed, krop og bevægelse

at børn oplever at blive præsenteret for sund kost og levevis

at børn oplever at være i bevægelse via idræt og leg og oplever glæden ved deres krop

at styrke børnenes fysik, således at deres koncentrationsevne og indlæringsevne udvikles

at styrke børnenes selvværd, da det er af stor betydning for barnets egen forståelse for vigtigheden af sundhedsfremmende tiltag

forebyggelse af sygdom blandt børn – og voksne!!

at børn bliver mødt af voksne, der selv seriøst viser vejen vedr. sundhed

at børn, forældre og personale er bevidst om vigtigheden af et sundt legeme

At børnene får styrket deres fysiske sundhed, ved at bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen

At børnene aktivt tilegner sig omverdenen gennem sanserne

Ressource

Attraktive miljøer, primært ude, som giver mulighed for bevægelse på mange niveauer

Igangsætning af fysiske aktiviteter og sansemæssige oplevelser

Ude året rundt i al slags vejr

Handling

vi på forældre – og personalemøder har punktet sundhed oppe at vende med jævne mellemrum

vores forældre har alle en klar holdning til børns sundhed – og praktiserer det også i hverdagen

vi handler næsten udelukkende økologisk

Vi er ikke fanatiske ift. børnefødselsdag

vi er altid ude at løbe, gå, lege, klatre, cykle eller spille boldlege – så bevægelse fylder rigtig meget i vores pædagogiske hverdag

Vi har et udfordrende og alsidigt ude miljø, der især udvikler børnenes grovmotorik og sanser

vi taler ofte med børnene om betydningen af sund kost

personalet har en meget tydelig holdning til sundhed

vi har megen fokus på hjemmebagt brød, ugentligt suppe og fiskedage etc.

sørger for at barnet ALTID har oplevelsen af, at føle sig værdsat

følger meget med på sundhedsområdet

tager på virksomhedsbesøg hos bl.a. Årstidernes frugt og grønt for at opleve naturens ressourcer ”fra jord til bord” i praksis

Vi har perfekte ude forhold til fri leg

Vi cykler med den ældste gruppe børn 1 gang om ugen en stor del af året

Vi vil lave bålmad og aktiviteter ugentligt

Vi vil lave sanglege/bevægelseslege

Dokumentation

Vi informerer via opslagstavlen i gangarealet

Vi bruger foto, collager, tegninger etc.

Via Taarbæk Nyt, avisartikler eller videooptagelser

Via samtaler med forældrene

Via dagbog på whiteboard et par gange om ugen

Naturens ressourcer / Forage

Forager beskæftiger sig med indsamling og brug af ”vild mad”. Det være sig myrer, fisk, svampe, urter, blade, stængler, rødder, blomster, frø og frugter af vilde planter som kan spises. Det kan være planter, som befinder sig i haven, skoven, ved vandet og hvor vi ellers kommer ud – ting vi ser hver dag og ofte betragter som ukrudt.

Vi blev inspireret af at vi i vores kulur, så ofte køber ind uden at se på  sæsonbestemte råvarer, lokale råvarer og dermed bæredygtige råvarer. Ingen sprøjtemidler er brugt til at dyrke jorden, frøene er selv spredt og vokser der hvor planten kan overleve

Ikke alene er vilde spiselige planter mindre skadelige for den planetariske økosystem, de er også meget gavnligt for menneskers sundhed. Mange vilde planter har et højere niveauer af næringsstoffer. Ved at dyrke planter indtil karakteristika såsom størrelse, produktivitet eller særlige varianter avler man samtidig ofte planten indtil at indeholde mindre næring, og udvander smagen. Vilde planter har en tendens til at være særlig høj i anti-oxidanter, og mange af dem indeholder også meget høje niveauer af mineraler såsom magnesium og kalcium og vitaminer, især beta-caroten og vitamin C.

Historisk er flere vilde planter såsom skovsyre, Vinter karse og nogle græsarter blevet brugt som et værn mod skørbug eller c-vitamin-mangel på langfart. Mange spiselige vilde planter, såsom røllike, brændenælder, hyld, fuglegræs og havtorn har også medicinske egenskaber og nogle af disse har dannet grundlag for velkendte husholdnings medicin.

Grundlaget for Forage begrebet er at beskæftige sig med friske råvarer, underlagt hvad årstiderne og klimaet har at byde på. En af det dygtigste indenfor Forage i verden, er Miles Irving som ofte er i Danmark og hjælpe restauranter som Noma og andre restauranter med det nordiske køkken med at bruge hvad vi har i de danske skove, haver etc.

Vi har sammen med børnene haft besøg af Miles Irving og blev inspireret til  at udnytte og gå ind i Forage begrebet i vores hverdag.

Mål

At personlegruppen opnår en viden om naturens ressource som de kan videreformidle til børnene i Skovbo

At børnene bliver fortrolige med hvad naturen kan bibringe dem og præsentere dem for naturens mangfoldige ressourcer

At forstå naturens ressourcer i forhold til årstider

Handling

Samarbejde med Miles Irving via besøg og formidling af forage begrebet

Indsamling af spiselige bær, urter, myrer, blomster etc.

Benyttelse af viden om naturens ressourcer i Skovbos arbejde med kost og madlavning

At udarbejde et katalog over årstidernes naturlige ressourcer

Kommende skovbørnehus(0-6 år)

Artiklen i Avisen ’Det grønne område’, hvor Robert Grandahl bliver interviewet om tankerne med udvide børnehaven med en vuggestuedel:

https://amtsavisen.dk/randers/Vuggestuen-rykker-ud-under-aaben-himmel/artikel/336679

Vuggestueafdelingen I Skovbo ønsker pladser til 6 vuggestuebørn. Børn kan starte her som 0 - årige og fortsætte I Skovbørnehavedelen. Vi arbejder ud fra tanken om at  Børns tryghed, sammenhold og kreativitet styrkes i naturen. Hvert enkelt af de små Individer er unikke og skal behandles sådan I fællesskabet. Fællesskabet er derfor i centrum i Skovbo.

Naturen og skoven er det centrale I vores daglige virke, således at vuggestuebørnene hver dag tager ud I naturen sammen med børnehavebørnene eller alene i en lille gruppe. Det daglige udeliv giver børnene gode naturoplevelser og sansemæssige oplevelser af enhver art. Skovbo har en ideel beliggenhed både for børnehavebørn og vuggestuebørn - tæt på Dyrehaven således at de mindre børn har mulighed for at tage korte ture I skoven og stadig komme hjem til sovetider og spisetider.

Skovbo er med sit nye hus på grunden indrettet således, at der nu er rig mulighed for udendørs, indendørsaktiviteter og sovemuligheder for de mindste både uden- og indendørs på kolde dage.

Skovbo skal tænkes som én samlet institution – snarere et skovbørnehus end en integreret institution. Skovbo tror på at samarbejde mellem aldersgrupper I naturen fremmer relationer og kreativitet. Evnen til at se hinanden I en gruppe og hjælpe hinanden, mener vi er en stor styrke at få med sig senere I livet. Netop dette er en vigtig del af Skovbos virke.

Børn der bliver indskrevet i Skovbos vuggestuedel har 1. prioritet til optagelse i Skovbørnehaven

Åbningstid indenfor tidrummet: mandag, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 8.00 – 16.30, fredag kl. 8.00 -16.00.

Mål:

Oprettelsen af vuggestuepladser 0-3 år.

Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner.

Ressource:

Vi har naturen, Dyrehaven og en god udendørslegeplads, som understøtter vores værdier.

Vi har et hus, der kan rumme 0-6 årige børn.

Vi har en stærk, initiativrig og omsorgsfuld forældregruppe

Handling:

Bestyrelsesmøder, personalemøder, forældremøder, kurser mm. i forhold til de nye pladser til 0-3 årige.

Vi vil tage kontakt til andre institutioner samt søge ekspertviden for at få den nyeste viden på området for 0-3 årige.