Pædagogisk læreplan
Skovbo Skovbørnehave



Det pædagogiske grundlag
Det pædagogiske grundlag består af ni forskellige elementer, som danner grundlaget for, fder arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle vores dagtilbud. Først beskrives elementerne børnesyn, dannelse og børneperspektiv leg, læring og børnefællesskaber, dernæst beskrives det pædagogiske læringsmiljø og til sidst beskrives arbejdet med forældresamarbejde, børn i udsatte positioner og sammenhængen til børnehaveklassen.


Hvem er vi?

Skovbo er en lille privat skov børnehave og vuggestue. Vi er beliggende i Tårbæk med Dyrehaven og Øresund lige uden for vores låge. Vi er normeret til 32 børnehavebørn og 6 vugge-stuebørn, og vi er fuldt integreret. Vi er en personalegruppe bestående af en leder, to pædagoger og to medhjælpere samt en vikar. I alt tre mænd og tre kvinder. Vores pædagogiske ramme og læringsrum er primært skoven, stranden og vores skov hus med dertilhørende lege-plads. Vi er ude hele dagen, i al slags vejr og vi elsker det. Vores åbningstid er mandag til torsdag: 8-16.30 - fredag: 8 -16.

Institutionen er kendetegnet ved en flad struktur og et bredt forældre engagement. Vi værner om den gode stemning, det gode børneliv, et godt arbejdsmiljø med plads til alle og et ærligt og professionelt forældre samarbejde. Og så må det godt være sjovt ellers er det ikke morsomt.


Barnesyn

I Skovbo skal hvert enkelt barn føle sig set, anerkendt og værdsat for den, det er. Vi har fokus på barnets styrker, ressourcer, trivsel, og at barnet kan udvikle sig i eget tempo. Dette viser sig i vores relationer til barnet, hvor det er den voksnes ansvar at skabe en god relation til hvert barn. I praksis ses det, når den voksne er i tæt kontakt med barnet for at yde nærvær, omsorg og støtte. Børn i Skovbo skal mødes af glade og engagerede voksne, der vil det gode barneliv, og forstår at, det at være barn har en værdi i sig selv. Børnene skal også mødes med positive forventninger til egen læring og udvikling ved medinddragelse og medbestemmelse.

Vores dag planlægges med respekt for, og tager udgangspunkt i, børnenes lyst og behov, deres relationer, venskaber og lege, for så følger vi deres spor. Det er, når man er motiveret, man lærer mest, og vores hverdag forløber oftest i en vekselvirkning mellem spontant opståede situationer og oplevelser, der hvor børnene er, og mere planlagte aktiviteter med et pædagogisk mål.


Dannelse og børneperspektiv

Børnene i Skovbo skal i deres dannelsesproces lære at forstå og rumme følelser hos sig selv og andre. Vi arbejder pædagogisk med børnenes sociale forståelse, og at børnene i fremtiden bliver en del af samfundet. Derfor værner vi om den gode tone og en traditionsrig kultur, hvor begreber som tillid, respekt, omsorg og mod går igen i vores dannelses pædagogik. I Skovbo siger børnene ja til den, der først spørger, om man vil være gå makker i dag. Ja til den der spørger, om man må være med i legen. Vi siger tak for god tur, tak for fødselsdagstegninger, og tak til det barn, der har fredagssuppe med. Vi opfordrer børnene til at være gode rolle modeller, at blive gode venner igen efter en konflikt, at trøste og hjælpe, og at have mod til at sige fra og sin mening. Børnene lærer og bliver sammen med de voksne kulturbærer i denne dannelsesproces til hensynsfulde, imødekommende og demokratiske mennesker. I Skovbo er

børnene meget selvhjulpen, da vi synes, at det som børn kan selv, skal de selv, men vi hjælper hinanden. Dem der kan, hjælper dem, der endnu ikke helt mestre.

Vi inddrager børnene i hverdagens mange praktiske gøremål. Det er børnene, der giver vores kanin Egon mad. Det er børnene der selv sætter suppetallerkner i opvaskemaskinen efter fredagssuppe. Og det er børnene, der samler skrald ind efter madpakke tid. På den måde får børnene en oplevelse af at være vigtige bidragere.


Legen
Legen er grundlæggende for læring, dannelse, personlig og social udvikling. Det er igennem leg, at barnets eget initiativ udvikles og støttes. Legen er lig med børns egen læring, og læring skabes gennem leg. Legen er med til at udvikle børns sprog, kreativitet, sociale kompetencer og empati. Det er gennem legen, børn tilegner sig verdenen og legen har en værdi i sig selv. Det er de voksnes ansvar at skabe rum og mulighed for leg. Den voksne skal være opmærksom på, at alle børn er en del af fællesskabet og legen. Og legen kan bruges som et pædagogisk redskab til at sikre, at alle børn er en del af dette.

I Skovbo er de voksne opmærksomme på deres rolle som inspirator, udvikler og rammesætter af legen. Det gøres ved, at de voksne også leger med, for at lære børnene at lege, igangsætter legen for de børn, der ikke kommer i gang selv og arrangerer fælles lege. Som nærværende, opmærksomme og spørgende voksne, ved vi, hvad børnene leger, så vi bedst muligt under-støtter børnene til at finde tilbage til legen, hvis den går i stå eller ender i en konflikt. Der må vi som voksne, hjælpe børnene med at forstå, hvorfor legen måske gik i stykker, ikke er god for alle, og hvordan man kan komme til at lege igen - som venner. Det er vigtigt ikke alt for ofte at afbryde eller forstyrre de mange gode lege. Derfor planlægges dagen i Skovbo sådan, at der gives god tid til legen og med udgangspunkt i forskellig legemiljøer. Vi har i år fået lavet en boldbane, et mudderkøkken og et vandaktivitets område, og vi har indkøbt flere scootere og børnekoste og ude tæpper. I skoven, der er vores primære lege og læringsramme op-søger vi mange forskellige steder, der kan noget forskelligt. Nogle gange har vi bolde, bøger, tæpper eller lign. med. Vi deler os op i mindre grupper med øje for børnenes venskaber eller mangel på samme, og er sådan opmærksomme på, at legen får gode vilkår for udviklings og deltagelsesmuligheder.


Læring og det pædagogiske læringsmiljø

Læring for børnene forekommer hele dagen både i planlagte og spontane voksenstyret aktiviteter, og i høj grad i alle hverdagens praktiske rutiner og gøremål. Den voksne har ansvaret for at skabe rum og mulighed for, at børnenes egne lege kan udvikle sig. Den voksne skal være bevidst om at justere sig i forhold til børnenes læring og kan både gå foran, ved siden af eller bagved.

I Skovbo er alle læreplanstemaerne i spil og gerne i en vekselvirkning gennem hele dagen. Vi udfordrer børnene med spørgsmål, der fordrer underen og nye spørgsmål. Vi stopper ofte op i skoven, og samles i en rundkreds, når vi støder på noget interessant, et dyr, en knogle, en lort. Sådan kan alle se, høre, spørge og erfare. Vi inddrager børnene i hverdagsrutinerne, og vi deler ofte børnene op i mindre grupper, med det formål at opnå et bedre og mere nært lærings-miljø for et eller flere børn.

Til frokost sidder vi i mindre grupper, og de voksne fordeler sig blandt børnene. Der snakker vi med børnene, og lytter til børnene, og indgår længere dialoger med åbne spørgsmål, der

skal udfordrer og opfordrer børnene til at deltage i samtalen, og turde sige sin mening På legepladsen fordeler de voksne sig, så vi er tæt på børnene og deres leg. Det gør vi for at vi kan observerer, deltage og byde ind med input, der inspirerer og udvikler legen. Vi arbejder gennem hele dagen meget bevidst med selvhjulpenhed. Det betyder at alt børnene kan lære at gøre selv, hjælper vi dem med at lære at gøre selv. F.eks. at pakke sin rygsæk, tage tøj på og af, rydde op eller være med til at skærer frugt.


Børnefællesskaber

Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet, og de voksne skal sørge for, at alle børn har mulighed for at deltage i børnefællesskaber i Skovbo. Vi skal skabe små fællesskaber i det store fælleskab og skabe rum for venskaber på tværs af alder, køn og kultur.

Vi bruger personalets ageren som pædagogisk redskab, for at lære børnene, hvordan vi agerer og omgås hinanden. Når børnene indgår i fællesskaber er de med til at skabe og bevare traditioner og fælles kulturelle spilleregler. Det være sig f.eks. under måltiderne, i legen og på ture.

I Skovbo har vi gennem året en række fælles arrangementer og traditioner, hvor alle børn er med og deltagende og sammen udgør et stort fællesskab. I vinterperioden har børnene på skift suppe med om fredagen, som vi spiser sammen som et fælles måltid.

Vi har fælles julepakke leg, påskefrokost, Gangnam Style party, og plante blomster dag, der munder ud i et fælles blomsterbed. Vi har sommerfest og julefest for alle. Vi har fælles fredagssang, fælleslege, fastelavnsudklædning og slår katten af tønden, og vi går hver jul i et fællesoptog med hjemmelavede lanterner og synger sammen for alle forældrene.

Sådanne fælles arrangementer betyder meget for os alle i Skovbo, børn som forældre og personale. Forældre har et medansvar for velfungerende børnefællesskaber præget af anerkendelse af alle børn og familier i Skovbo. Og vi har et ansvar for at sætte rammerne for sådanne velfungerende fællesskaber. Det gør vi bl.a. ved at arrangerer sommerfest, julefest og bedsteforældre picnic.

Samarbejde med forældre om børns læring

Når man skriver sit barn op til Skovbo, gør man det i Skovbo. Alle, der ønsker sit barn skal gå i Skovbo skovbørnehave eller vuggestue skal først besøge institutionen. Dette gør vi for at give forældrene en ærlig chance for at fornemme, hvem vi er, og om vi er noget dem og for deres barn. En slags forventningsafstemning, da barnet bliver et fælles ansvar mellem forældre og institution.

Vi har i Skovbo et afslappet men professionelt samarbejde med forældrene omkring deres børn og børnegruppen trivsel og læring. Alle kender hinanden, dels fordi Skovbo er en lille institution, dels fordi en del bor i Tårbæk. Vi holder meget af den daglige dialog, hvor vi med humor og alvor får videregivet dagens oplevelser, eller lige hører om, der er noget, vi skal vide og forholde os til.

Vi informerer på vores opslagstavle og lægger billeder ud nærmest dagligt med en lille tekst om, hvad vi har lavet og hvorfor. Dette giver forældrene en god mulighed for, dels at følge med i deres børns hverdag venner og liv, dels at få et grundlag at tale med deres barn/børn ud fra. Det er vigtigt, at forældre bakker op om deres børn og deres børns behov og virke i Skovbo. Vi er derfor meget tydelige og vejledende i, hvad forældre kan gøre derhjemme for at bakke op om deres barns udvikling, læring og dag i Skovbo.

På forældremøder og forældrebestyrelsesmøder imødekommer vi forældrespørgsmål og input og finder en fælles vej. F.eks. har der i forældregruppen været et ønske om en forandring og udvikling af vores legeplads. Der blev nedsat en legeplads-arbejdsgruppe, som fremlagde sit forslag på efterfølgende forældremøde, og med opbakning fra dels forældre, dels personale blev vores bold bane og mudderkøkken og vuggestuelegeplads til en realitet på arbejdsdagen. Vi oplever stor opbakning fra forældrene, også fordi vi inddrager dem. Ellers kunne vi ikke have fællessuppe om fredagen, hvor det er forældrene, der på skift kommer med suppe på deres barns vegne. Eller pasningsordning på vores kanin Egon, hvor forældrene med deres børn på skift passer Egon i weekenden.

Vi har ikke faste tidspunkter for forældresamtaler. Mere forældresamtaler når der er et behov. Dette behov kan ligge hos forældrene, og det kan også være Skovbo, der tager initiativ til sådan en forældresamtale. Vi gør det sådan for at bruge ressourcerne, der hvor der er brug for dem. I dette ligger det, at alle til en hver tid kan bede om en snak/samtale ved afhentning eller aflevering eller mere formelt bag lukket dør.

Vores forældre og bestyrelse inddrages i arrangementer og traditioner som arbejdsdag, sommerfest og julefest. Og som tidligere nævnt som “forældreressource” til det alsidige pædagogiske læringsmiljø.


Børn i udsatte positioner

Børn i udsatte positioner skal være en betydningsfuld del af børnefællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældreskabet. Der skal være fokus på barnets ressourcer og styrker. Pædagogen skal have en tæt kontakt og et øget fokus på børn i udsatte positioner.

De voksne skal være inkluderende i deres relation, sprog og tilgang.

Der skal være en tydelig struktur omkring rutiner og vores dagligdag planlægges også på baggrund af børn i udsatte positioner. Vi samarbejder med forældre og fagpersoner i forvaltningen og vi bruger Tras og Samarbejdsguiden, hvis vi ser tegn på mistrivsel hos et barn. Alle børn har krav på at blive stimuleret og blive mødt med positive forventninger. Også børn i udsatte positioner skal være en betydningsfuld del af børnefællesskabet.

I Skovbo begynder alle personalemøder altid med, at vi først taler om børnene. Især de børn vi af en eller anden grund skal/vil have en ekstra opmærksomhed på. Det gør vi, fordi det i Skovbo altid vil være det vigtigste punkt på dagsordenen. Observationer, bekymring og overvejelser deles os personale imellem. Vi aftaler fokus punkter, og vi laver en handle plan. På den måde ved vi alle, hvad hinanden gør, og hvorfor for det enkelte barn eller gruppe.

Samtidig med at vi er fuldt integreret og som sådan “en gruppe”, arbejder vi også med primær voksen funktion i forbindelse med børn i udsatte positioner. Det er naturligt for os nærmest dagligt, at vi i løbet af dagen deler os op i mindre grupper. Men i høj grad når det drejer sig om et barn i udsat position. Det kan være alt fra at tage afsted med bare fire børn i vores cykelvogn, gå afsted en lille gruppe, deltage i legen med en lille gruppe børn eller lade en lille gruppe børn lege indenfor uden forstyrrelser. Vi er i legen og i børnefællesskaber opmærksomme på deltagelsesmulighed for alle børn. Det er vi, fordi vi i pædagogisk tilrette-lagte aktiviteter anerkender, på hvilke niveau det enkelte barn kan være med ved at skabe flere deltagelsesmuligheder i aktiviteten. På den måde giver man børn mulighed for ro og tid til at blive motiveret og modnet til at kunne deltage i aktiviteten. Vi er også opmærksomme, på at barnet, der endnu ikke mestre er alene eller står alene, samt at der altid skal være en mulighed for at bakke ud af aktiviteten, uden at det ødelægger noget for selve aktiviteten eller legen. Ved at justere rammer og regler kan vi optimerer alles deltagelsesmuligheder, så alle børn oplever glæde, udfordringer, fællesskab og læring.

Et eks: Vi leger bro bro brille. Et barn har svært ved at det bliver fanget i gryden. Den voksne eller et andet barn hjælper barnet med at være bro sammen. Kan barnet alligevel ikke består broen alligevel, da der er to, og legen kan forsætte for de øvrige børn.

Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen

Det sidste år de kommende skolebørn går i Skovbo, bliver der arrangeret ture for kun stor gruppen. Turene går mange forskellige steder hen. Men fælles for alle de ture er, at de handler om at blive endnu skarpere på emnerne:

  • At være en god ven
  • At glæde sig og blive motiveret til at skulle i skole
  • At få lov at være sammen med jævnaldrende
  • Konflikt håndtering - at gøre det godt igen
  • Lege og spille regler - lære at kunne tabe og vinde
  • At kunne skrive sit navn
  • At være de store, udfordringer og alderssvarende aktiviteter
  • Fællesskab om det at skulle i skole, usikkerhed, spænding, nervøsitet, at glæde sig
  • Have styr på sine ting
  • Kunne klare toiletbesøg selv
  • Trafik
  • Forstå en fællesbesked
  • Besøge skolen
  • At kunne vente

Vi besøger skolen og har samtaler med de forældre der har behov angående skolestart og forberedelse dertil.


Inddragelse af lokalsamfundet

Skovbo er beliggende i Tårbæk, der er et lille lokalsamfund. Vi besøger ofte skolen og benytter os af legepladsen der. Vi hilser også på skolebørnene, især dem der engang har gået i Skovbo. Det gør vi for at støtte op om venskaber, og for at vores børnehavebørn således bygger bro til skolen og får en fornemmelse af, hvad skole, skolegård og skolebørn er for en størrelse. Vi handler mad til vores kanin og mælk til børnenes the samt frugt hos den lokale køb-mand, og børnene er med. Vi taler om varerne, tæller og dufter og betaler. Vi er i Bellevue teatret, der ligger i gåafstand fra Skovbo for, at opleve børneteater/ koncert. Vi er i Tårbæk kirke til jule og høstgudstjeneste. Der hører vi præstens historier og synge sammen og præsten hilser på alle de børn, hun har døbt. Vi møder også den anden børnehave i Tårbæk ved disse gudstjenester. På havnen handler vi frisk fanget fisk, og fiskemanden er god til at vise og fortælle os om fiskene. Vi har gode kontakter til de folk, der arbejder i Dyrehaven. Og vi har set hjorte blive afhentet efter, at vi har fundet dem døde. Og så samler vi på forældreressourcer. Alle forældre i Skovbo, der har noget at byde på og har lyst til, er mere end velkommen til at komme og præsenterer os for, hvad de kan eller har. Vi har to gange lavet mad med en forældre der kan noget med sund mad. Vi har være i et dansestudie for at få danse undervisning. Vi skal som næste arrangement have besøg af en masse dyr, som en familie har, da de har en dyreklinik. Og endelig inviteres vi et par gange om året op på Bakken til Pjerrot. Vi har fejret hans fødselsdag og pyntet Pjerrot hus op til efterårsferien. Pjerrot har til gengæld underholdt os med historier, sang og magisk trylleri.

Alle disse ting handler om at styrke det pædagogiske læringsmiljø i Skovbo, og give børnene mange og forskelligartede oplevelser til erfaring og refleksion og læring.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

I Skovbo har vi skov og hav lige uden for vores dør. Vi er for det meste ude i skoven eller på stranden. Det giver et alsidigt læringsrum med højt til loftet, mange små kroge og steder til fordybelse, og med fred og inspiration og mange og varierede udfoldelsesmuligheder. Risikofyldt leg som at hoppe ned fra noget højt eller løbe hånd i hånd ned af den store bakke kan let indgå i dagen og være en del af læringen. På legepladsen har vi boldbane, sandkasse, håndvaske med rindende vand, mudderkøkken, og en lille ekstra legeplads, som kan lukkes af og være forbeholdt vuggestuebørnene eller en lille udvalgt børnegruppe. Den ekstra legeplads bruger vi, når vi f.eks. vil give de yngste vuggestuebørn lidt fred og ro. Eller f.eks. hvis vi arbejder med sprog eller relationer eller legeregler med en børnehavegruppe. Der kan også åbnes så hele legepladsen bliver større, så der kan cykles og køres på motorcykler, løbes, og findes gemme steder. Huset er primært indrettet til vuggestuebørnene, men med et stort køkken, hvor børnene kan være med og med et værksted, hvor vi kan lave kreative aktiviteter. Skoven er vores primære læringsrum, året rundt og i al slags vejr, og der er alle læreplanstemaerne i spil. Vi udfordrer os selv motorisk med løb op og ned af bakker, ved at klatre i træer, gå off-road i uregelmæssigt terræn, leder efter insekter under træstammer og bark og ved at gå lange ture.

I Tårbæk handler vi hos købmanden, møder fiskeren og køber fisk af ham på havnen. Hjemme kigger vi nærmere på fisken, og rører den, lugter til den, tilbereder den og spiser den til sidst. Stranden giver os vand, sand, blæst og sol. Og flotte sten og skaller. Vi leger i sandet, sopper i vandet, får blæst i håret og samler ting på stranden.

Både i skov og ved strand er der højt til loftet og masser af plads. Der opstår naturligt mindre grupper af børn, der så igen fordre det pædagogiske virke i læringsrummet og det fysiske børnemiljø.

I Skovbo sætter vi det psykiske børnemiljø højt. De voksne skal være nærværende, opmærksomme og anerkendende. Skovbos voksne skal skabe rammerne for en god hverdag med gensidig respekt og tolerance børn og børn imellem og børn/ voksne, og voksen/ voksen imellem. De voksne skal som rollemodeller medvirke til en forståelse for og anerkendelse af, at selvom vi er forskellige som mennesker, er vi alle betydningsfulde for fællesskabet. Det er vigtig, at de voksne støtter børnene i konfliktløsning, så begge parter bliver hørt og hjælper til med at finde en vej ud af konflikten.

Vi arbejder med zonen for nærmeste udvikling. En pædagogisk teori, hvor vi gennem iagttagelser af barnet, kan støtte det i den videre udvikling. Ved at have fokus på, hvor barnet er lige nu, og på hvad det klare på egen hånd, kan man støtte det mod nærmeste udviklingszone, hvor barnet prøver nye ting frem mod mere udvikling. Her arbejder vi ud fra tre læringsrum. Et hvor vi går foran og viser vej. Et hvor vi går ved siden af og støtter og bliver en del af barnets læreproces. Og et hvor vi går bag ved og støtter og roser. De andre børn indgår også i denne pædagogiske proces, når vi f.eks. får et barn til at vise det andet barn, hvordan det kom op i det træ eller kunne komme over grøften med vand i.

Skovbo er en smuk skovbørnehave, som vi alle skal passe godt på og føle os trygge og hjemme i. Vi hænger alle de kreative ting, vi laver op som udsmykning inden børnene får dem med hjem. Det er al fra påskepynt, til bladkranse og halloween græskarhoveder. Vi samler ting i skoven og ved vandet, som vi pynter op med eller skaber noget ud af. Vi laver insektet hoteller og juledekorationer. Vi har små koste og børnene hjælper med at feje og tørre bordene af. Hver fredag rydder vi alle sammen legepladsen op. I maj måned planter vi blomster som børnene gennem sommeren selv vander. I skoven samler vi affald og børnene skiftes til, at være den der samler madpakke papir og andet affald ind, når vi spiser. Vi håber og tror på, at vi med alle disse gøremål og tiltag er med til, at gøre børnene opmærksomme på og med til at præge dem til, at blive ansvarsfulde, kreative og bæredygtige medborgere, samt give dem en forståelse af vigtigheden af, at passe godt på de ting vi holder af. Naturen, Skovbo og hinanden.

Læreplanstemaerne


Alsidig personlig udvikling

I Skovbo arbejder vi dagligt med at styrke børns alsidige personlig udvikling, da det har en afgørende betydning for deres trivsel og liv på længere sigt. Som pædagogisk personale har vi et særligt ansvar for at udvikle et pædagogisk læringsmiljø, som har til formål, at understøtte det enkelte barn i dets trivsel og udvikling. For at sikre dette, har vi i Skovbo særligt fokus på, at barnet imødekommes ift. dets engagement, livsduelighed, og gåpåmod. Engagementet styrkes blandt andet, når børn indgår i relationer med andre betydningsfulde personer. Her har vi særlig fokus på, at børn ses, høres og føler sig respekteret. Lige så vigtigt er det, at børn har en følelse af, at de voksne agerer omsorgsfulde og tillidsgivende, da det er en forudsætning for deltagelse i et trygt læringsmiljø.

Når det pædagogiske personale i Skovbo forsøger at inddrage disse elementer, er det oftest med udgangspunkt i legen. Netop med fokus på legen får børn b.la. mulighed for at udvikle empatiske kompetencer, sociale færdigheder samt at kunne regulering egne følelser. Et eksempel fra dagligdagen kunne være legen "mor-far-børn", hvor vi som voksne ofte er deltagende i legen, og forsøger at skabe motivation og mening i børnegruppen. Rollelegen her kan i sig selv være en god måde, at inddrage og understøtte følelser og empati hos børnene. Når vi leger ting fra den virkelige verden, er det med til at give barnet en forståelse for sine egne/andres behov og ønsker. F.eks. når et barn indtager rollen som mor eller far, er der næsten altid en baby der skal trøstes, og derfor skal der gives en eller anden form for omsorg. Et andet barn kan have indtaget rollen som hund/kat, som rigtig gerne vil kæles eller have mad. Netop gennem deltagelse i legen, er vi voksne med til, at understøtte stemningen og forståelsen for/af de forskellige følelser og behov der er på spil, og hvordan de kan håndteres.

For at denne udvikling kan understøttes bedst muligt, har vi særligt fokus på barnets tilknytning til personalet. En vigtig forudsætning for barnets personlige og følelsesmæssige udvikling, er i relationen til det pædagogiske personale. Børnene skal kunne knytte sig til os som omsorgspersoner. Den trygge relation forsøger vi i det daglige at løfte gennem fysisk -og psykisk nærvær. For de mindste i vuggestuegruppen, er vi f.eks. særligt opmærksom på, at personalet er tilgængeligt og synligt for børnene, da det skaber tryghed hos det enkelte barn.

I Skovbo føler vi os heldige i og med, at vi i størstedelen af tiden er sammen i grupper på tværs af alder og køn, som på flere punkter giver noget til alle aldersgrupper. Vi tager f.eks. i skoven og på stranden, både børnehave og vuggestue. Her er de store børn med til at guide de små, og lære fra sig i mange forskellige situationer. F.eks. er det ofte sådan, at de store "passer på" de mindre i trafikken når vi går ture, og som oftest skaber det en tryghed for de små. Samtidig styrkes den personlige udvikling hos de store børn, da de vokser med ansvaret overfor de små. Her er vi som voksne med til at inddrage børnene i det daglige gøremål, rutiner eller aktiviteter, og derved udvise tillid til børnene.

Ved at følge børnenes initiativer, får vi en bedre forståelse af hvad der interesserer børnegruppen, og på den måde kan vi afgrænse deres oplevelsesverden. Det kan både være ift. det enkelte barn, men også set ud fra hele gruppen. Børn er ofte skabere for egen læring, da de drives af det der interesserer dem i nuet. De voksne i Skovbo er derfor gode til at dykke ned i den interesse, og stille sig nysgerrig på barnets tanker og ønsker. På dem måde bidrager og understøtter vi barnets initiativ og interesse, der er med til at skabe en mening for barnet.



Natur/Udeliv/Science

I Skovbo ser vi naturen, som et af de læringsmiljøer hvor barnet/børnegruppen udvikler sig . Det at inddrage naturen i vores dagligdag, er med til at skabe et oplevelses -og læringsrum for børnene, hvor følelsesmæssige, sanselige og sociale erfaringer bliver gjort. Vi oplever at naturen giver børnene rig mulighed for, at eksperimentere og skabe nye forståelser/erfaringer.

I Skovbo arbejder vi for, at vores børn selv er aktive medskabere af dagligdagen. Her er vi særligt opmærksomme på, at møde børnene med åbne og nysgerrige spørgsmål, for på den måde at udfordre deres forståelse og sammenhæng af deres omverden.

Derudover er vi også særligt opmærksom på, at vi som voksne lytter og giver plads til børnenes undren og spørgsmål. Netop denne opmærksomhed er med til, at skabe et læringsmiljø hvor børnene får konkrete erfaringer, motiveres til at udforske nye sidder af naturen, samt blive klogere på menneskets forbundethed til naturen.

Gode oplevelser og erfaringer i naturen skaber vi blandt andet, når vi tager på ture ud af huset, hvilket næsten sker dagligt. Da vi er placeret lige op ad Dyrebakken, har vi rigtige gode muligheder for, at tage på ture til mange forskellige artede områder. Uderummet som læringsmiljø kan vi bruge på mange forskellige måder, alt efter hvor vi kommer. Vi tager både på ture, hvor åbne og store arealer skaber mulighed for boldspil, fangelege eller andre lege der kræver albueplads.

Andre dage tager vi på ture til lidt tættere skov eller sø område, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse og fordybe sig, f.eks. hvis vi finder svampe eller småkryb i skovbunden. Her medbringer børnene forstørrelsesglas så de små dyr kan studeres. Pludselig kan et barn f.eks. spørge "hvad spiser den Mariehøne så?"... Her stiller et barn sig undrende og det er derfor vores opgave, at hjælpe barnet med at skabe sammenhæng. F.eks. kan vi tage småkryb med hjem fra skoven, for at slå det op i dyrebogen, og på den måde at skabe ny erfaring.

I foråret lavede vi et projekt, hvor børnene skulle kreere deres eget "Dyrehotel" med diverse remedier: Grene, blade, råddent træ, mås osv. I tiden var der nemlig interesse for småkravl, da sommeren var på vej. Børnene var derfor på efter småkryb, som kunne "flytte" ind - og oven i det en nysgerrighed på, om nogle dyr ville flytte ind af sig selv.

Børnene fik her mulighed for, at gøre sig nogle erfaringer på hvilke dyr der bor hvor, hvad de spiser og måske hvor lang tid de lever. Her fik børnene f.eks. også en bredere forståelse for fødekæder og fænomener som vejret, og hvilket påvirkning der har på dyrelivet, samt os selv.

Når vi færdes i naturen, både store og små sammen, styrkes de sociale relationer.

Som voksne oplever vi dagligt, at børnene søger svar hos hinanden og udveksler erfaringer. Ofte har de store børn en hel del erfaring, som de elsker at formidle videre til de mindre og det er vi voksne med til at understøtte. Vi taler ofte om, hvordan man som "stor" kan være en god rollemodel for de små, og det er bestemt et ansvar vi ser børnene vokser med. F.eks. krydser vi mange ridestier og veje i Dyrehaven, og her er de store børn rigtig gode til, at hjælpe de små med hvornår man skal stoppe.

I Skovbo forsøger vi løbende, at tænke naturen og udelivet ind i vores hverdag, særligt med fokus på steder, der tilbyder varierede udfoldelsesmuligheder. F.eks. er der nogle faste områder vi benytter i Dyrehaven, som hver især er gode. Flere af disse områder tilbyder både udfoldelsesmuligheder for barnet der søger det farefulde, ved at klatre i træer, mens andre børn studerer kryb i det høje græs.



Social udvikling

Den sociale udvikling sker i fællesskaber og i de deltagelsesmuligheder der er for det enkelte barn. I Skovbo ønsker vi at give børn får mulighed for, at indgå i positive sociale relationer, som er med til at udvikle empati og sociale kompetencer. Vi arbejder derfor dagligt for, at skabe et pædagogisk miljø som skal kunne rumme og imødekomme børns forskelligheder og behov.

I Skovbo anser vi ikke børns forskellighed som en begrænsning, men snarere som en mulighed, for netop at kunne skabe en mangfoldig og tryg børnegruppe, hvor alle føler sig inkluderet og accepteret. Når vi lykkes med den gode relation, er det også fordi at vi som institution vægter ligeværd, forståelse og indlevelse højt, i mødet med andre.

Når vores børn indgår i lege sammen, bliver de opmærksomme på hinanden forskelligheder. Her har vi særligt fokus på, at det enkelte barns ressourcer ses som en kompetence, og ikke en begrænsning. Dette kunne f.eks. være et barn med begrænset sprog, som kan give nogle sociale udfordringer. Her snakker vi f.eks. med børnegruppen, om hvilken rolle man kan få i legen, eller hvordan man kan bidrage til legen. Vi oplever, at når vi sætter fokus på barnets ressourcer, finder de andre børn hurtigt ud af, at netop dét barnet har at byde ind med, faktisk kan bruges til meget mere end de troede. Vi altid at skabe det narrativ, om det enkelte barn, som fortæller den bedste historie. Vi taler altid hinanden op og motiverer altid børnene til at gøre det samme, f.eks. ved at italesætte hinandens kvaliteter.

I Skovbo leger børnene med hinanden på tværs af alder og køn, i store og små grupper, og derfor er børns forudsætninger for at deltage i et fællesskab også vidt forskellige. Nogle børn har f.eks. nemt ved større børnefællesskaber, mens andre trives bedre i mindre. Andre børn oplever udfordringer med at få adgang til legefællesskabet, selvom de gerne vil deltage. Derfor veksler vi voksne løbende mellem at gå foran, ved siden af og bagved mhp. at understøtte børnenes deltagelse. Vi er særligt opmærksomme på, at legemiljøer og legegrupper bliver tilrettelagt med tanke for, at alle børn har forskellige muligheder for deltagelse, og at vi pædagoger rammesætter derefter.



Kommunikation og sprog

I Skovbo arbejder vi hver dag på, at skabe et læringsmiljø for børn som understøtter deres sproglige og kommunikative udvikling. For os er det centralt, at vi fungerer som rollemodeller for børnene og guider dem, til at kunne indgå i fællesskaber med andre.

Børn i Skovbo møder altid åbne og nysgerrige voksne, som er i øjenhøjde. Vi lytter og giver os tid til børnene, og hjælper med at sætte ord på deres følelser og handlinger når det kan være svært. Følelser fylder en stor del i livet og hverdagen når vi snakker om børn i 0-6 alderen. Nogle børn kan have svært ved at udtrykke sine følelser, hvis der f.eks. ikke er så meget sprog endnu

I det daglige anvender vi sproget på mange forskellige måder. Med de 0-3 årige er dialogisk-læsning, i perioder, en del af den sproglige indsats. Her inviteres barnet altså til at tage aktiv del i en historiefortælling. F.eks. kan børnene være med til selv at genfortælle historier, gang for gang, samt være med til at skabe nye og sjove fortællinger. Når vi arbejder med dialogens/samtalens opbygning, benytter vi ofte hv-spørgsmål, for at udfordre sprogligt og inddrage barnet mest muligt, samt motivere til at bruge flere ord, ikke bare ja/nej. I det daglige fokuserer vi også på turtagning når vi er i dialog med børnene. Turtagning er en vekslen i samtalen, hvor alle parter bliver hørt og får tur i samtalen. Her lærer børnene selv, at kunne tage initiativ til dialog på en passende måde og tidspunkt, at vente på ordet, blive opmærksom på andres initiativer, udvikle empati samt udsætte egne behov.

I Skovbo er vi i gang med, at prøve kræfter med mere sang i vores hverdag. Vi har i den senere tid forsøgt os med, at invitere børnene til syngesamling, som en del af den sproglige indsats. Her er tanken, at vi tilrettelægger og udfører en syngesamling, som rammer bredt på både alder og interesse. Vi synger sange som passer fra 0-3 år og andre sange som passer godt til 3-6 år. Til syngesamlingerne har vi voksne særligt fokus på kropssprog og mimik, som er med til at understøtte den sproglige udvikling, idet at vi knytter bevægelser til. Vi oplever dagligt, at børn trives og udfordres gennem forskellige læringsstile, hvor nogle er auditive mens andre er visuelle.

Børn bruger hele tiden sproget; når de mindste skiftes på puslebordet og vi sætter ord på når der peges - Når vi snakker om hvad der er i madpakkerne og hvor det kommer fra - Når vi spontant fortæller røver historier i skoven m.m. De bruger sproget, når de skal indgå i sociale relationer, som lege og aktiviteter - Og her guides børnene f.eks. i hvordan man inviterer sig selv med i en leg - eller invitere andre - hvordan konflikter løses, så ingen går derfra som taber.

Udover at vi selv som personale hele tiden tænker den sproglige indsats ind i vores praksis, har vi også mulighed for at sparre med talepædagog, som kan give os nogle generelle sprogværktøjer i hverdagen, samt mere konkrete værktøjer.

Vi ønsker hver dag at bidrage til et godt forældresamarbejde, som skal tage udgangspunkt i barnets og børneruppens trivsel, udvikling og læring. Det er vores klare erfaring, at netop ved at inddrage børnenes/forældrenes perspektiver og ideer som en del den pædagogiske udvikling, skaber vi sammen de bedste forudsætninger for børnene. Vi har til dagligt en sund og positiv dialog med forældrene da Vi bestræber os på, at forældrene i Skovbo også kan/skal være en del af dagligdagen og byde ind med noget hvor de kan. Når vi som pædagogisk personale, i samarbejde med forældrene yder en fælles indsats, oplever barnet mening i dets hverdag gennem trygge og forudsigelige rammer.

Vi ved, at børns sociale kompetencer og tilknytning, udvikles i et sundt samspil med det pædagogiske personale og andre børn, og netop dette samspil er vi som personale med til at understøtte, når vi bruger sproget og kommunikerer med/til hinanden. Vi ønsker, at alle vores børn mødes af nærværende og varme voksne, og som hele dagen igennem kan være tilgængelige i mødet med børnene. Det trygge samspil opstår allerede når barnet afleveres i Skovbo, når de tages imod med smil og åbne arme samt et åbent og imødekommende kropssprog. Vi er skovbo ekstra opmærksomme på de børn, som skulle have brug for ekstra omsorg, allerede fra morgenstunden eller i løbet af dagen.



Krop, sanser og bevægelse

I Skovbo ønsker vi, at skabe et læringsmiljø med fokus på børn fysiske udvikling. Det gør vi ved at understøtte børn lyst til at udforske og eksperimenterer med kroppen og dets sanser. Når vi er aktive med vores krop skaber det livsglæde og velvære, og netop den motivation er vi som voksne ansvarlige for, at skabe i det daglige.

Vores legeplads byder på mange muligheder for motorisk og sanselig udfoldelse; gynger, løbecykler, sandkasse, rutsjebane, mudderkøkken m.m.

Gennem disse aktiviteter gør børnene sig erfaring med de kropslige fornemmelser og sanser.

f.eks. når 2 børn kører ræs på motorcykler, om hvem der kører hurtigst, da stimuleres muskel-led-sansen. Nogle gange opsætter vi en forhindringsbane sammen med børnene, bestående af legepladsens inventar og genstande. Her er vi voksne åbne overfor børnenes initiativer, hvis der er noget de er nysgerrige på. Når børnene øver sig forhindringsbanen, øver de samtidig balance-sansen, når de hopper rundt på banen.

Da størstedelen af vores daglige timer foregår udendørs, får de mindste børn også godt med krops- og sanseindtryk. Vores børn oplever sig selv i verden gennem kroppen og danner sine erfaringer, ved at eksperimentere når de føler, rører, smager, lugter osv. Netop når de bevæger sig rundt på legepladsen og støder på ting som; buske, sand, sten, legetøj eller andet som er nye indtryk.

Naturen og nærmiljøet omkring Skovbo, ligger generelt op til masser af muligheder for kropslig udvikling. Der bliver dagligt arrangeret ture til Dyrehaven: nogle dage hele gruppen afsted, andre dage i blandede grupper. En mindre gruppe som går på tur, kunne f.eks. være de ældste børn på ”Storebørns-tur”. Særligt fra 3 år og frem udvikles den kropslige identitet, og det er altså herfra at børn begynder at blive mere bevidste om hvad det kan - hvor meget de kan, og hvordan de kan.



Kultur/æstetik/fællesskab

Kulturelle udtryksformer i Skovbo kommer til udtryk på mange forskellige måder. Kulturen i Skovbo er bygget op omkring flere forskellige traditioner og højtider, som alt sammen har betydning for børns måde at forstå og begribe verden på. Nogle af traditionerne kan være kulturelle eller religiøse, mens andre traditioner favner fællesskabet, som har stor betydning for Skovbo.

Da vi er en lille institution, giver det gode muligheder for at samles på tværs af store og små, personale og forældre, når vi hvert år holder afholder flere arrangementer, med forskellige formål. Her inviterer vi blandt andet til; Sommerfest, Bedsteforældredag, Gangnamstyle-party, Blomsterdag m.m.

F.eks. er vores "Gangnamstyle-party" et arrangement for de 3-6 årige, som inviteres til at komme i Skovbo efter lukketid når mørket er faldet på. Her "fester" og hygger de sig med os voksne og hinanden. Vi oplever, at der opstår et fællesskab, hvor venskaber og relationer styrkes når børnene mødes omkring en fælles interesse, og kan dele den med hinanden.

Når vi gentager faste traditioner hvert år, er det fordi at vi ønsker at skabe en kultur i Skovbo, som er genkendelig og tryg for børnene. Derudover er det vigtigt for os, at børnene selv er med til at bære og skabe kulturen, som en del af deres dannelsesproces. Vi tror på, at når alle børn sikres deltagelsesmuligheder i fællesskabet, opstår der et læringsmiljø hvor de kan møde nye sider af sig selv og få mulighed for at udtrykke sig, samt forstå verden.

For os handler deltagelse i et fællesskab om, at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. At børn udvikler forståelse for egne værdier og samtidig lære at respekterer andres. Vi ønsker at inddrage og motivere børnene, til at formidle kulturen i Skovbo, f.eks. når de store er med til at lære fra sig af den allerede eksisterende kultur, til dine mindre børn. Men vi ønsker også at give plads til, at alle børnene selv kan være til at præge og udvikle Skovbos værdier.

I Skovbo arbejder vi på at skabe pædagogiske læringsmiljøer, som aktiverer børns følelser og sanser gennem både ind- og udtryk. Når vi til dagligt arbejder gennem en æstetisk læreproces, sker det ofte med fokus på legen. Når vi som pædagogisk personale har fokus på, at gøre legen medskabende og eksperimenterende, oplever børnene lyst og motivation. Et eksempel kunne være når vi tager på tur til "Zentas hule" og går i den tætte del af skoven. Her opstår en leg med en fortælling, om en ond trold som fanger mennesker, og som børnene synes er virkelig uhyggelig og sjovt på samme tid. Legen udvikler sig til, at børnene i fællesskab vil kæmpe mod trolden til den er væk.

Vi som personale er med til at understøtte stemningen i legen så den får et spændingsfyldt og vovet udtryk, som giver børn erfaringer med at håndtere følelser og sanser. Legen giver børnene mulighed for at spejle sig i og fortolke egne og andres erfaringer, samt behov. Når børn indtager en rolle i legen, gør de sig klar til at indtage livets rolle(r). De gør sig hele tiden nye erfaringer og deler dem med hinanden, som en del af deres sociale erfaringsdannelse med støtte fra det pædagogiske personale i Skovbo.

Vi forsøger i et bredt omfang, at tilbyde vores børn kreative udfoldelsesmuligheder i form af værkstedsarbejde, tegne-male aktiviteter, sang, musik m.m.

Da vi har skoven som baghave, benytter vi ofte de remedier og ting som vi selv kan finde. Vores børn er ofte selv initiativtagere til kreative projekter, hvor naturens elementer danner rammen for det. Vi tager f.eks. i skoven eller til stranden og finder pinde og sten, som senere bliver malet til små skulpturer.

Børn i Skovbo er rigtig optaget naturen, og inddrager den hele tiden i deres hverdag, på eget initiativ. Derfor giver vi også plads, når den spontane ide opstår og barnet begynder at eksperimentere. Her er det vores opgave at understøtte ved f.eks. at stille materialer m.m. tilrådighed og fastholde interessen, samt inspirere til nye muligheder.

I Skovbo forsøger vi altid at være lydhøre og understøtte børn og forældre i, at være medskabere af det kulturelle udtryk, i et læringsmiljø der både inddrager børn og forældre i processen på en konstruktiv måde.




 

KOM FORBI TIL EN SNAK OG FÅ SKREVET DIT BARN OP


kontakt Robert på 24 48 69 98 eller leder@sskovbo.dk

Strandvejen 607, 2930 Klampenborg  . . . vi ses i dyrehaven