Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan

Barnets alsidige personlig udvikling

I Skovbo er vi som voksne engagere i børnene fordi vi mener, at børnene udvikles bedst hvis vi er fødselshjælpere for børnenes drømme og ønsker. Vi mener at børn skal opleve sig selv som afholdte og værdifulde deltagere og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. De skal lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre børn og voksne.

Selvværd, livsglæde, rummelighed, ansvarlighed, følelser, respekt, grænsesætning, kreativitet og motivation er begreber børnene skal kunne opleve, som værende en del af deres personlighed.

 

Mål

 

Vores mål har været at;

…Skovbos børn trygt kan udtrykke sine meninger, ønsker og behov over for andre

…styrke og udvikle barnets selvværd, livsglæde og rummelighed

…styrke barnets selvstændighed

…skabe rum for barnets drømme, fantasi og kreativitet

…styrke og udvikle barnets evne til at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – det være sig konkurrence, sorg, venskaber, engagement, ligegyldighed, modgang eller kærlighed.

 

Hvilke kompetencer / viden ønskede vi at give børnene?

 

Vi ønskede at;

…give Skovbo børnene selvtillid og selvværd til at turde sige til og fra

…Skovbo børnene skulle opleve glæde ved at kunne være en del af et fællesskab.

…Skovbo børnene skulle føle at de kunne påvirke fællesskabet

…Skovbo børnene lærte at bruge de rette følelser i en hver opstået situation og lære at bruge deres ydre til at udtrykke deres indre følelser.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke?

Vi vil gerne se, høre og mærke at Skovbos børn;

  • stoler på des eget værd og at de kan selv
  • taler om deres følelser
  • tør sige til og fra
  • indgår i et fællesskab på tværs af alder og køn og at de oplever glæde ved dette

 

For aldersgruppen 0-3 år:

  • Børnene skal have en følelse af tryghed og mærke at der bliver draget omsorg for dem.
  • De skal kunne udtrykke deres behov over for andre børn og voksne.
  • De skal kunne indgå i et fællesskab.

 

Evaluering: Hvilke aktiviteter/metoder har vi brugt – også i forhold til børn med særlige behov?

I Skovbo lægger vi vægt på at alle voksne er rollemodeller og inspiratorer for børnene således at den personlige udvikling sker ved at mesterlære fra de voksne. Ved at anerkende, rose og acceptere de enkelte børn som de nu engang er tror vi på at børnene får de rette redskaber til at kunne udvikle sig til at være tro mod sig selv og sine egne følelser.

Ved konflikter ønsker vi at børnene selv lærer at løse konflikter men under trygge rammer- Vi tror på at ansvarlige voksne lærer dem hvordan konflikter kan løses på en måde hvor alle høres og tages hensyn til andres meninger og personlighed også selvom man ikke er enig (herunder også børn med særlige behov). Vi voksne deltager derfor også i legen og ”er på i legen” da vi mener at det netop er gennem legen at kompetencer udvikles.

Vi bruger meget tid på at gøre børnene selvhjulpne således at de føler at de selv kan kan og vil.

 

Hvilke læringsmål havde vi fokus på?

Alle de beskrevne læringsmål, da vi ikke mener at nogen kan stå alene.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set hørt og mærket?

Skovbos børn er trygge og glade børn og vi oplever dem som børn der er i en læringsproces – på vej til at finde ud af hvem de selv er og hvordan de forvalter egne kompetencer i fællesskabet med andre. Vi oplever at børnene gennem deres tid i Skovbo udvikler sig til at være egenhændige konfliktløsere som tror på dem selv og tør være sig selv med egne følelser og grænser. Vi får positive tilbagemeldinger fra forældre og også skolen på at ”vores børn” besidder kompetencer netop her.

 

Giver evalueringen anledning til justering i forhold til læringsmålet?

Nej- vi mener at vores fokus er rigtigt og at vi gør hvad der skal til for at opnå det vi ønsker. Vi evaluerer de enkelte børn i hverdagen og på personalemøder og kommer hermed som voksne omkring De enkelte personligheder og deres specifikke behov.

 

 

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. Vigtige elementer er empati, evnen til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, samt i samarbejde med andre om at løse opgaver.

Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning. Det er også i fællesskabet, at der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabet, at børn bliver social kompetente. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov, samtidig med at børn lærer at forstå, at andre kan have samme eller andre modsatrettede behov.

Børn skal kende vigtigheden af at sætte sine egne grænser - og kunne sige til og fra.

 

Mål

Vores mål har været at Skovbo børnene;

…støttes i at danne venskaber

…kommer med i grupper, hvor de kan give og opnå anerkendelse

…oplever betydningen og styrken i et fællesskab

…sikres anerkendes og respekteres som de personer de er

…oplever at høre til i en gruppe

…oplever tryghed og tillid i deres relationer til voksne og andre børn

…inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet

 

Hvilke kompetencer / viden ønskede vi at give børnene?

Overordnet set ønskede vi at give børnene de redskaber der skal til for at forstå sig selv samt se sig selv i relation til andre i et fællesskab.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke?

Vi ønskede at se at alle Skovbos børn oplever at være en del af vores fællesskab og respekteres for dem de er af alle –både børn og voksne. Vi vil have børn som leger, griner, finder på, tør sige til og fra i fællesskabet og oplever sig selv som vigtig medspillere i samværet med andre.

 

For aldersgruppen 0-3 år:

  • Børnene skal med tiden lære at agere i sociale situationer. Vi skal her hjælpe dem, ved at tage vare på svære situationer, så de med tiden lærer at løse konflikter.
  • Vi skal give børnene handlemuligheder, og støtte op om at bruge det talte sprog i sociale sammenhænge.

 

Evaluering

Vi ser på Skovbos børn i hverdagen og oplever at børnene er i besiddelse af eller på vej mod at være i besiddelse af de sociale kompetencer som gør at de kan gå videre i skolen og i livet med en stor portion selvværd og med rygsækken fuld af handlemåder til at forstå og indgå i et fællesskab. Desuden oplever vi at Skovbo børn er glade for at stå frem og ikke bange for at vise andre hvad de kan. Skovbo er et rart sted at være for både børn, ansatte og forældre. Vi har sjældent børn der græder ved aflevering og har ofte forældre der tager en kop the og en sludder morgen og eftermiddag hvilket bekræfter os I at vi har et godt miljø hvor børn og voksne mødes og nyder positivt samvær med hinanden.

 

Hvilke aktiviteter/metoder har vi brugt – også i forhold til børn med særlige behov?

Det at vi har Dyrehaven som fast udendørs legeplads, giver Skovbos børn perfekt mulighed for, at gøre egne erfaringer og iagttagelser af, hvordan de kan blive en del af legen

Vores samlinger med rytmik, sang, lege eller omkring bålet, udvikler børnenes indlevelsesevne, selvværd og selvtillid. De er ikke bange for at stå frem og tage ordet – og samtidig respektere andres tanker og ord

Vi opfordrer til legerelationer – også udenfor børnehavetid.

Vi opdeler børnene i mindre grupper ved nogle af aktiviteterne og turene

Vi har faste traditioner, der er med til at skabe og styrke fællesskabet – og som giver en fælles vi-følelse og som viser det værdifulde i at gøre og have noget tilfælles.

Vi voksne er åbne for at styrke og udvikle vores faglige kvalifikationer via eksempelvis kurser og faglig sparring og vi møder børnene med godt humør og et smil hver dag.

 

Hvilke læringsmål havde vi fokus på?

Vi har haft fokus på samtlige læringsmål i den sammenhæng der naturligt er mellem målene.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set hørt og mærket?

Skovbos børn er glade børn der føler at de hører til. Vi har børn med særlige behov som efter kort tid i Skovbo lærer spillereglerne for fællesskabet – børn som kommer fra andre pasningstilbud hvor de ikke har trivedes, men som naturligt, med den støtte det kræver fra vi voksne, formår at tilegne sig kompetencer til forståelse af de andre børn og dem selv i samspillet og derfor meget nemmere indgår i et naturligt fællesskab og efter kort tid griner, smiler og leger på lige vilkår med alle andre.

 

Giver evalueringen anledning til justering i forhold til læringsmålet?

Ovenstående giver os anledning til at sige at vi gør det godt . Vi formår at rumme alle børn og hjælpe dem ordentlig på vej. Det fortæller os at vores miljø er godt og at vi grundlæggende gør de ting der skal til for at lykkes med at bringe Skovbos børn videre i livet med en rygsæk fyldt af kompetencer til forståelse af sig selv og andre.

 

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener rummer for os respekten og kendskabet til naturen og naturfænomener og miljøet. Logisk tænkning samt at få kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Dette er vigtige elementer i barnets opvækst.

Gennem barnets ophold, leg og aktiviteter udenfor, udvikles respekt og forståelse for, og glæde ved, at være i naturen. Barnet lærer naturen at kende med alle sanser og kan opleve den som en kilde til leg, oplevelse, udforskning og viden.

 

Mål

Vores mål for dette tema er at;

  • natur og udeliv skal være et naturligt og integreret udgangspunkt i alle vores aktiviteter og projekter
  • lade barndommens naturoplevelser bidrage til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling og danne grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for naturen og miljøet.
  • give Skovbo børnene mulighed for at forstå verden og dermed få forståelsen for det samspil natur og menneske lever i og har ansvaret for.
  • give barnet sansemæssige oplevelser, da naturen er en enestående legeplads for sindet
  • give barnet en oplevelse og indsigt i dyre – og plantelivet
  • give barnet mulighed for at skabe, konstruere og udforske materialer
  • styrke og udvikle barnets kreativitet og fantasi med udgangspunkt i naturen

 

Hvilke kompetencer / viden ønskede vi at give børnene?

Vi ønsker i Skovbo at lære ”vores børn” at viser respekt for og glæde ved dyr, natur og miljø gennem leg i skoven og samtale om skoven og naturens samspil med os som mennesker. Også konkret viden om naturen såsom træernes navne dyrenes levevis, vores ansvar i forhold til naturen etc. Vi ønsker at børnene skal kunne fordybe sig i naturen og lære gennem undren og videbegær samt gennem leg med naturens materialer..

 

Desuden vil vi give børnene en forståelse for årstider, vejrforhold etc. samt hvad der skal til for at være en del af naturen på alle tider af året (påklædning, søge skygge, passe på i blæst og regn o.l.)

 

Vi ønsker børn som rør sig for derigennem at opnå god motorik, hvilket skovens miljø ligger op til.

 

Hvilker konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke?

Vi ønsker børn som bevæger sig og undrer sig i naturen. Vi ønsker kreative børn som gennem legen i naturen tilegner sig kompetencer både på det faglige og mentale personlige plan. Vi ønsker bør som spørger ind til naturen og kender spillereglerne i Skoven og i forhold mellem mennesket og miljøet.

 

For aldersgruppen 0-3 år:

  • Børnene skal opleve glæde ved at være i naturen.
  • De skal med tiden udvikle respekt og forståelse for naturen.
  • De skal med tiden få kendskab til de mest gængse vejrtyper som regn, blæst, solskin og snevejr.

 

Evaluering

Skovbos børn opholder sig i naturen alle dage. De leger, undersøger de naturlige elementer og leger med mudder, sne vand og jord i Skoven på stranden.

 

Hvilke aktiviteter/metoder har vi brugt – også i forhold til børn med særlige behov?

Gennem Skovbos gode samarbejde med personalet i Dyrehaven lærer børnene om ting som jagt og hvorfor det er nødvendigt, fældning af træer og samspillet mellem dyr og planter.

Vi benytter os af naturens materialer i legen og leger fysiske lege såsom at grave i jorden, klatre i træerne og cykle i skoven. Vores ophold i naturen uden legetøj giver os tid til at fordybe os i den enkelte aktivitet / oplevelse og tid til at tale indgående om det vi ser og mærker i forhold til dyre - og plantelivet

Vi tager naturen med hjem og fysisk med ind i huset og skaber rum for fordybelse, undersøgelse og nysgerrighed og fremstiller ting af naturens materialerne.

Gennem Skovbos gode samarbejde med personalet i Dyrehaven lærer børnene om ting som jagt og hvorfor det er nødvendigt, fældning af træer og samspillet mellem dyr og planter. De voksne er rollemodeller som viser glæde, nysgerrighed, interesse og ansvarlighed for naturen

Vi saver, hamrer og samler brænde til bålet og lærer børnene at omgås bål og have respekt for ild.

 

Hvilke læringsmål havde vi fokus på?

Alle læringsmål indenfor naturen og naturfænomener er vigtige for os og et vigtigt fokus for vores daglige virke i Skovbo

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set hørt og mærket?

Vi oplever at Skovbos børn stopper op og samler affald op som er smidt i naturen og bærer det til en skraldespand hvilket fortæller os at de hører efter og tager naturen til sig. Vi ser børn som samler glasskår op for at passe på dyrene og i det hele taget er optagede af hvad der sker i naturen.

Desuden ser vi børn som kravler i træer, graver i jord, glæder sig til suppe over bål, bygger og er kreative i naturen. Vi har børn som udvikler sig både grov og finmotorisk og som elsker at bevæge sig samt børn som kender forholdsreglerne for at opholde sig i naturen i al slags vejr.

Desuden oplever vi at vi har børn som er rigtig dygtige til at fordybe sig.

 

Giver evalueringen anledning til justering i forhold til læringsmålet?

Vi føler at vi opnår hvad vi vil i forhold til at lære børnene om deres ansvar og sampil med naturen. Vi har forældre med stor lyst til at deltage i Skovbørnehavens liv hvilket også fortæller os at vi lærer deres børn noget vigtigt. Skovbos optageområde er ved skov og strand og vi fornemmer forældrenes syn på vigtigheden af at lære om netop dette.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.

Kultur omhandler det menneskeskabte samt hvilke værdier fællesskaber bygger på.

Jo mere varieret børn få lov at udfolde sig, jo flere kulturelle oplevelser de har, jo bredere bliver deres opfattelse af såvel verden, og andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer.

 

Mål

Vi ønsker at Skovbos børn;

  • stifter bekendtskab med og tilegner sig viden om dansk kultur, kulturelle værdier og udtryksformer
  • stifter bekendtskab med og tilegner sig viden om, og respekt for, andre kulturer og deres kulturelle værdier og udtryksformer.
  • gennem mødet med andre udtryksformer, både kunstnerisk og kulturelt, og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andres værdier, udfolder sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker.
  • får en forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige
  • får kendskab til og erfaring med et bredt spektrum af kulturelle udtryksformer – herunder kulturelle traditioner, dans, musik og teater.

 

Hvilke kompetencer / viden ønskede vi at give børnene?

Vi ønsker at Skovbos børn hver dag møder voksne med et åbent sind til egen og andres kultur og kulturelle værdier for der igennem selv at tilegne sig en åbenhed i forhold til omverdenen.

 

Vi ønsker at give børnene kendskab til nærmiljøet og ikke udelukkende skov og strand men også byen.

 

Gennem museumsbesøg, teaterture etc. ønsker vi at styrke og udvikle børnenes erfaring med personlige udtryksformer via redskaber og medier

 

Vi ønsker at børnene støttes i at eksperimentere, deltage og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer gennem fremvisning af egne og andre kulturers verden, levevis og traditioner.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke?

Vi ønsker at Skovbos børn skal kunne se sig selv i forhold til den omverden vi lever i. Dette ser vi bl.a. ved at de altid er nysgerrige. Vi har haft studerede på besøg i længere perioder fra Japan og vi oplevede her at alle børn var meget interesserede i at lære om Japan og hvordan man lever i andre lande. En nysgerrighed som de møder hele verden med. Det kan være sig på Louisiana hvor børnene leger med ostevoks og efterligner kunstneres værker eller i nysgerrigheden når vi møder mennesker i bussen eller på vores vej. Vi lader børnene spørge og de er ikke bange for at stille undrende spørgsmål til mennesker som ser anderledes ud eller som gør ting anderledes end de selv gør.

 

For aldersgruppen 0-3 år:

  • Børnene skal, med en undersøgende tilgang, kunne lege parallelt med andre børn, og iagttage og imitere både børn og voksne.
  • Børnene skal gennem leg, gradvist få kendskab til kultur og kulturelle udtryksformer.
  • Børnene skal med tiden få kendskab både til husets kultur og traditioner, og til nærmiljøet kulturtilbud.

 

Evaluering

Vi vil at Skovbos børn er åbne og nysgerrige på verden – både den de kender og den de bliver præsenteret for første gang. Vores børn har gennem åbenhed og læren om at ingen spørgsmål er forkerte åbne overfor forskellighed.

 

Hvilke aktiviteter/metoder har vi brugt – også i forhold til børn med særlige behov?

Vi tager på museumsbesøg og lærer om kunstnere og udtryksformer gennem kunsten. Vi har gennem ture i teateret og museum talt om hvordan man kan fortælle en historie uden at skrive den ned og hvordan man som mennesker udtrykker sig forskelligt.

 

Hvilke læringsmål havde vi fokus på?

Vi har fokus på kunstens betydning og mindre på andre kulturers påvirkning på os. Vi opfordrer til åbenhed og føler at mødet med os som voksne får børnene til at møde verden med et åbent sind.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set hørt og mærket?

Skovbos børn er nysgerrige på verden og ikke bange for at stille spørgsmål når de undrer sig. De spørger ind til hvorfor mennesker gør ting på andre måder end dem selv og fortæller meget gerne videre eller handler på de oplevelser de møder.

 

Giver evalueringen anledning til justering i forhold til læringsmålet?

Vi arbejder målrettet på at inddrage andre kulturer i vores dagligdag. VI tror på at mødet med det fremmede skaber grobund for egne tolkninger og udvikling af selvet.

 

Krop og bevægelse

Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner vej for at udforske, afprøve, nyde og forstå. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer – ofte i naturen – får børnene anledning til at bruge og stimulere denne sanseverden.

Kropslighed er en del af det at være tilstede i verden sammen med andre mennesker

 

Mål

Vi ønsker at Skovbos børn;

  • oplever glæden ved deres krop
  • oplever glæden ved at være i bevægelse
  • får styrket deres fysiske sundhed, ved at bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen
  • aktivt tilegner sig omverdenen gennem alle sanser

 

Hvilke kompetencer / viden ønskede vi at give børnene?

Vi ønsker børn i Skovbo som kender deres egen krop og dens muligheder. Vi vil vise børnene vejen i forhold til vigtigheden af at holde sin krop i bevægelse og hvad man kan bruge sin krop til. Vi mener det er vigtigt at børnene finder glæde i at bevæge sig i en verden hvor vores børns tilgang til elektronisk legetøj og i det hele taget stillesiddende leg er indtrådt som en stor del af deres hverdag.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke?

Vi ønsker at se alle Skovbos børn bevæge sig og lege i naturen hele dagen. Vi vil se dem klatre, løbe, kravle, danse og hoppe. I det hele taget ønsker vi børn der har det sjovt mens de bevæger sig og som slet ikke kan lade være.

 

For aldersgruppen 0-3 år:

  • Børnene skal introduceres for lege og aktiviteter, der fordrer bevægelse og brugen af både den grove og fine motorik.
  • De skal føle glæde ved at være i bevægelse, og kunne tage initiativet til det.
  • De skal have udviklet deres selvbevidsthed og deres selvværd, bl.a. gennem bevægelse og større kropsbevidsthed.

 

 

Evaluering

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden med. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I skovbørnehaven er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig.

 

Hvilke aktiviteter/metoder har vi brugt – også i forhold til børn med særlige behov?

Skovbos hverdag er lagt an på bevægelse hele dagen. Vi går, løber og leger i Skoven. VI cykler og klatrer i træer og leger lege som har fokus på bevægelse. Ved at være aktive voksne viser vi vejen for glæden ved at bevæge sig.

 

Hvilke læringsmål havde vi fokus på?

Alle læringsmål.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set hørt og mærket?

Vi oplever at Skovbos børn kan gå 8 km. uden at blive trætte og elsker at komme ud og bevæge sig. Der er aldrig sure miner over at skulle gå og selv efter en lang gåtur er børnene klar til dans og bevægelseslege eller en fodboldkamp når vi kommer hjem. Vi oplever at Skovbos børn udvikler sig i høj fart motorisk også de børn som til at starte med kan have motoriske udfordringer er meget hurtigt med. De kender deres egne fysiske formåen og bruger deres kroppe og bevægelsen til at udforske og i samspillet med kammeraterne.

Giver evalueringen anledning til justering i forhold til læringsmålet?

Vi elsker at bevæge os og vil til stadighed se det som noget af det vigtigste i vores hverdag.

 

Det sproglige udvikling

Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes flere forskellige sprog, som alle spiller en vigtig rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed - Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blandt de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.

 

Mål

Skovbos børn skal;

  • have mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdagens aktiviteter
  • udfordres til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler
  • støttes og udvikle interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal
  • være bevidste om sprogets mangfoldighed

 

Hvilke kompetencer / viden ønskede vi at give børnene?

Vi vil give børnene mulighed for at udtrykke sig via rim, remser, sange, sanglege samt fortællinger. Vi ønsker at børnene ser vigtigheden i sprogets virkemidler gennem højtlæsning, som en vigtig del af hverdagen.

 

Ved at være nærværende voksne i samværet med børnene ønsker vi at de kan se at det nytter noget at bruge sproget og udforske sproget hvad enten det er skriftligt eller mundtligt.

Vi giver børnene mulighed for at aflæse og forholde sig til billeder, former, teater og fortællinger m.m., således de udvikler en visuel opmærksomhed

 

Vi ønsker børn som lærer at fortælle og lytte til hinanden.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke?

Vi ønsker at børnene i Skovbo bruger ordet som virkemiddel og taler sammen om hvad der kunne undre dem, hvad de skal lege, hvordan de kommer ud af en eventuel konflikt, hvordan deres tale og sprog kan være med til at forandre holdninger og opfattelser.

 

For aldersgruppen 0-3 år:

  • Børnene skal lære at forstå det talte sprog om almindelige dagligdagsting og handlinger.
  • Børnene skal have udviklet deres sprog, og styrkes i at kunne udtrykke deres følelser med sproget.

 

Skiftning af børn:

De 0-3årige: At pusle og skifte børnene er noget vi gør mange gange i løbet af dagen. Vi skal sørge for, at den tid vi bruger bliver en positiv oplevelse for både barn og voksen. Det er bl.a. i den situation, at vi kan have direkte samtale og tæt kontakt med et barn.

 

Vi skal sætte ord på det vi gør. Dette kan også hjælpe de børn, der ikke kan lide at blive skiftet.

 

Vi lærer børnene de forskellige kropsdele fx øje, næse, mund, navle og tæer. Efterhånden lærer barnet selv at pege/sætte ord på det vi spørger om.

 

Vi kan også bruge rim og remser fx pandeben – næsetip – mundelip og kilde. Vi skal give os tid til, at gøre puslesituationen til en hyggelig og lærerig stund. Når børnene føler sig forstået – når der er samvær og kommunikation – fremmer det lysten til at lære.

 

 

Evaluering

Vi vil gerne benytte os af både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog i vores dagligdag og forsøger at inddrage alle former for sprog i vores samvær med børnene.

 

Hvilke aktiviteter/metoder har vi brugt – også i forhold til børn med særlige behov?

Vi taler meget med børnene om hvad de oplever og ser på deres vej. Hvis vi undres over noget slår vi op i bøger og læser historier. Vi synger og leger sanglege og rimer på hvad vi ser og finder på lege med historier enten fra bøger eller historier vi selv finder på.

Vi bruger højtlæsning, som en vigtig del af hverdagen både når vi er ude på legepladsen læser vi bøger såvel som når vi samles ved bålet eller inde i vores hus. Vi taler i hverdagen meget med og lytter til det enkelte barn. Vi følger løbende børnenes sproglige opmærksomhed og udvikling og bruger hinanden som voksne med hver vores kompetencer når vi synes at et barn ikke udvikler sig sprogligt.

 

Hvilke læringsmål havde vi fokus på?

Vores fokus i forhold til sproglig opmærksomhed er en del af vores dagligdag og noget vi gør hver dag. Derfor er der hver dag fokus på alle mål.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set hørt og mærket?

Skovbos børn er rigtig gode til at tale om tingene. De bruger sproget som løftestang for forståelse og de mindre børn kopierer de større. Vi ser hvordan en sproglig remse smitter af hvorfor vi også kan se at de sproglige mønstre som vi inspirer til bliver en del at børnenes virke. De taler meget sammen og bruger sproget og sætter ord på oplevelser, tanker, handlinger og følelser. De er glade for at fortælle og gode til at bruge sproget til at udfolde sig kreativt.

 

Giver evalueringen anledning til justering i forhold til læringsmålet?

Vi fortsætter i vores hverdag med at lytte og tale, synge, danse og meningsudveksle.

 

Det musiske

Det musiske er en sansning og følsomhed overfor musiske former, melodier og rytmer.

Det er også evnen til at benytte såvel indre som ydre forestillinger og omdanne og bearbejde disse i praksis. Det handler om at se og være en del af en sammenhæng – skabe rum – finde vinkler og perspektiver – og om fantasi, indlevelse og kultur.

 

Læringsmål:

Vi ønsker at Skovbo børnene;

  • mærker og ser glæden ved det musiske
  • opnår en fornemmelse af, hvad musik er for dem
  • får lyst til at udfolde og udvikle sig
  • får alsidige vinkler til musiske spektre

 

Hvilke kompetencer / viden ønskede vi at give børnene?

Vi ønsker at børnene oplever glæde ved at danse, synge og lege gennem musik samt at de ser at musik kan være mange ting og kan bruges til forskellige ting. De skal lære at musik kan være med til at opmuntre, bruges til at koncentrere sig eller det modsatte.

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk ønsker vi at se, høre og mærke?

Vi ønsker at Skovbos børn danser og spiller når der bliver sat musik på, synger når de går en tur og i det hele taget bruger musikken i deres dagligdag.

 

Evaluering

Musik er en del af vores dagligdag.

 

Hvilke aktiviteter/metoder har vi brugt – også i forhold til børn med særlige behov?

Vi holder diskofest og danser og har rytmik med spil og sanglege. Derudover har vi udendørs højtalere som spiller musik om eftermiddagen hvor børnene danser og synger.

 

Hvilke læringsmål havde vi fokus på?

Alle læringsmål indenfor det musiske

 

Hvilke konkrete handlinger/ord og kropsudtryk har vi set hørt og mærket?

Vi ser børn der finder på egne sange, danser lige så snart der er musik og børn som selv spiller musik – det kan være med grene på en bænk eller på græsstrå fra græsplænen. Vi oplever børn som glædes ved musik og bruger musikken aktivt når de leger samt børn som altid er med på at lege med musikken når vi igangsætter en sangleg eller et rytmikforløb eller taler om musikken.

 

Giver evalueringen anledning til justering i forhold til læringsmålet?

Nej

 

Hvordan er børnemiljøet blevet en integreret del af det pædagogiske arbejde?

 

I juli 2011 blev det bekendtgjort, at børnemiljøet skal kobles sammen med de pædagogiske læreplaner. Det betyder, at alle dagtilbud skal udarbejde én samlet læreplan med børnemiljøet indskrevet. Dvs. at vi skal indtænke børnenes fysiske, psykiske og æstetiske miljø i vores læreplan.

 

Formålet med denne bekendtgørelse er, at reducere i nogle af de forskellige skriftlige arbejdsopgaver, daginstitutioner skal lave, men samtidig sikre, at vi stadig tænker på og bliver bedre til at styrke og udvikle på børnemiljøet.

 

Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske børnemiljø er ind under læreplanstemaerne krop og bevægelse samt natur og naturfænomener. Det psykiske børnemiljø er ind under det personlige, det sociale og det sproglige læreplanstema. Det æstetiske børnemiljø har vi sat ind under det kulturelle læreplanstema. Personalet vil vurdere vuggestuens børnemiljø ud fra et perspektiv i børnehøjde.

 

Det fysiske børnemiljø:

Handler om de fysiske rammer herunder sundhed, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold.

 

Det psykiske børnemiljø:

Handler om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv hverdag.

 

 

Det æstetiske børnemiljø:

Handler om hvordan indretningen påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig.

Vi har valgt, at sammenskrive børnemiljøet og læreplanen på denne måde, idet vi synes, det var det der gav mest mening.

 

I det fremtidige pædagogiske arbejde vil vi bruge den sammenskrevne børnemiljø og læreplan som et pædagogisk værktøj. Det giver god mening og indsigt i vigtigheden af børnenes miljø, når vi vil fremme de optimale muligheder for oplevelser, leg og læring. Samtidig giver det anledning til videre pædagogisk tænkning, der kan være med til at forandre, forny og sætte fokus på, hvad der rører sig i børnenes verden.

 

Dokumentation:

 

Vi vil dokumentere vores pædagogiske arbejde på følgende måde:

  • Skrive på whiteboard tavlen hver dag og lave opslag.
  • Fortælle forældrene om små episoder i hverdagen.
  • Igennem månedsplaner og forældrenyt.
  • Synliggør børnenes produkter i hverdagen og lave små udstillinger.
  • Igennem temaer, emner og projekter.
  • Billededokumentere med fotos fra hverdagen i huset og på hjemmeside.
  • I børnenes mapper.
  • Tage billeder, lave fotoplancher af hverdagens aktiviteter og oplevelser.
  • Hjemmeside.

 

 

I Skovbo sætter vi det psykiske børnemiljø højest. Skovbo ønsker nærværende voksne der er opmærksomme på børnenes behov og livssituation for på den måde at skabe et rum hvor børnene føler sig hørt og forstået. Skovbos voksne skal skabe rammerne for en god dag, hvor glæde, humør og holdninger er essentielle. De voksne bliver dermed rollemodel og en inspirator for børnene til at blive en medspiller i fællesskabet. Vi ønsker at børnene skal ser sig som en vigtig del af fællesskabet og oplever at de hører til i gruppen, hvorfor dette er vigtigt i vores daglige pædagogiske arbejde.

 

Vi benytter os af refleksionsskemaer, rundgangsskemaer og interviews af de større børn for at få børnenes forståelser, udtryk og meninger i spil. Det har stor betydning for os som institution at børnene har medindflydelse og dermed også medbestemmelse i hverdagen.

Vores pædagogiske arbejde går imod at forstår vigtigheden af børnenes behov for ros, anerkendelse og accept og blive respekteret for deres forskellighed. På den måde ønsker vi i Skovbo at børnene skal føle sig forstået og anerkendt og på den måde i sin personlige udvikling opnå selvværd. Noget der desuden i vores hverdag styrkes ved at fokusere på selvhjulpenhed og det at børnene skal opleve at ”de selv kan mere end de troede”.

 

Vores dagligdag rummer mange forskelligartede aktiviteter for at få børnene til at forstå sig selv og samspillet mellem mennesker. En af de vigtigste aktiviteter er konfliktløsning. Vi støtter så vidt muligt børnene i at konfliktløsning først og fremmest skal ske mellem børnene men under trygge rammer.

 

Vi vil gerne være til inspiration for andre i deres arbejde med naturen og vil gerne have et samspil med andre pædagogiske institutioner og lokalmiljøet.

 

Hvordan er bestyrelsen blevet inddraget?

Bestyrelsen inddrages i beslutninger af overordnet karakter og godkender de pædagogiske læreplaner. Vi har bestyrelsesmøder mindst hvert 2. måned hvor der er rum for at problematikker kan tages op både af bestyrelse og personale.

 

Vi har i Skovbo et meget tæt samarbejde med bestyrelsen og efter at vi er blevet private er bestyrelsen meget ind over det daglige arbejde. Vi har en meget aktiv forældregruppe og en bestyrelse som meget gerne vil arbejde for Skovbo ligesom de øvrige forældre i Børnehaven. Vi har en meget fri omgangstone og sætter det som et mål at lytte og lade os inspirere af både børn og forældre.

KOM FORBI TIL EN SNAK OG FÅ SKREVET DIT BARN OP

 

kontakt Robert på 24 48 69 98 eller leder@sskovbo.dk

Strandvejen 607, 2930 Klampenborg . . . vi ses i dyrehaven